

Erfaringer med TEST
Peter Chr. Jørgensen | Lean projektleder DEEP | Dong Energy A/S nu Copenhagen Airports A/S
Jeg startede i efteråret 2006 i en ny funktion indenfor et helt nyt område i vores virksomhed i samarbejde med eksterne konsulenter, hvor der var meget arbejdspres og meget rejseaktivitet. Samtidig var der sygdom i vores familie, hvilket resulterede i kronisk hovedpine og overbelastning. Jeg stod derfor overfor at skulle finde en familie/arbejde balance, samtidig med at jeg på arbejdet skulle træde mere i karakter og udvikle gennemslagskraft.
Med hjælp fra en FemFaktorAnalyse har Conni coachet mig til et større overskud i hverdagen, en bedre balance mellem arbejde og familie, og jeg har formået at træde mere i karakter på mit arbejde. Det er dog kun begyndelsen på min udvikling indenfor disse områder, men jeg er meget taknemmelig, og kunne ikke have foretaget dette kvantespring uden hjælp fra Conni Riksted – godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt.
Conni har givet mig nogle få, men meget effektive, værktøjer til at takle de udfordringer, jeg står overfor.
Jeg har lært at bruge mine styrker mere konstruktivt samtidig med, at jeg er blevet mere bekendt med mine svage sider, hvorved jeg kan kompensere for dem med mine styrker.
Connis coaching og de værktøjer jeg har fået, har givet mig mere energi, på arbejdet og der hjemme, bl.a. ved at jeg arbejder mere målrettet, hvilket gør, at jeg har mere overskud til min familie, og jeg er gladere, når jeg er sammen med dem. Jeg skylder Conni min dybeste tak, og jeg kan kun varmt anbefale Conni som coach.
Christian Olesen | Sælger | Mejlby Agro | nu Partner i DK.Romani
At opbygge en kundeportefølje uden konkret salgserfaring giver let "spredt fægtning".
Coachingen og FemFaktorAnalysen giver mere struktur på mine indsatser. Jeg árbejder mere målfast, og fik styrket troen på egne evner.
Forløbet var værdifuldt. Det er nemmere at få tingene igennem, og jeg har med coachingen i ryggen formået at lægge en lidt anden stil for dagen, hvor jeg både er mere målsøgende og aktivt kundeplejende, og det kan ses på mine salgstal.
Jeg har faktisk fået mere faglig selvtillid, fordi jeg har bekræftet for mig selv, at jeg er på rette hylde, og at jeg er god til mit job!
Lene Faurbye| SAP Business Analyst | Post Nord ABr
Ét er at have ønsker og drømme for sin karriere. Ét andet er at tage de første skridt mod målet og samtidig stille sig det spørgsmål: hvordan kan jeg forbedre mine chancer for at nå målet? Jeg havde været ledig i ca. 4 måneder, da jeg tog den beslutning at få hjælp til at komme videre.
Min hverdag var på det tidspunkt præget af bekymringer om, mine egne egenskaber og kompetencer var gode nok, samt hvordan jeg blev bedre til at fremhæve mine styrker til jobsamtaler. Jeg kontaktede derfor riksted effekten, hvor jeg gennem et coachingforløb blandt andet fik klarlagt mine kompetencer via en profilanalyse. Analysen bekræftede (heldigt nok) min egen opfattelse af mine styrker og svagheder men gav mig samtidig andre interessante vinkler på mine kompetencer. Coaching og samtaler med Conni Riksted har givet mig et større perspektiv på mig selv og har givet mig redskaber til at sælge mig selv bedre. Ved at sætte ord på mine tanker, drømme og visioner bliver de på en måde mere realistiske og målbare, og coachingen har givet mig redskaber til at styre mod dem.
Som ledig fylder arbejdsløsheden utroligt meget og lægger et konstant psykisk pres. Coachingen har givet mig lidt afstand til arbejdsløsheden, lært mig at se tingene udefra og ikke mindst givet mig troen på, at det nok skulle lykkedes. Jeg har været utrolig glad for mine timer med Conni Riksted, som gang på gang har udfordret mig og givet mig ny energi og motivation. En fantastisk sparringspartner og indpisker, som jeg varmt kan anbefale andre i min situation. Jeg kan takke min coach for, at jeg i dag har et job, som er jeg utrolig glad for, og som er første skridt på min vej til mine karrieredrømme.
Du er her: Forside
ProfilAnalyser
Referencer | test